Hvorfor har Danmark radioaktivt affald?
Selvom Danmark ikke har atomkraftværker, producerer og opbevarer vi stadig radioaktivt affald. Affaldet har forskellige oprindelser:
• Sundhedssektoren og industrien:
Affald fra medicinske undersøgelser og strålebehandlinger på hospitaler samt fra industrielle processer som f.eks. kontrol af rør og svejsninger, sterilisering af fødevarer og bagagekontrol i lufthavne.
• Forskning:
En stor del stammer fra mere end 40 års aktiviteter på Forskningscenter Risø, som havde tre atomreaktorer i drift.
Langt størstedelen af det danske affald er kortlivet, hvilket betyder, at radioaktiviteten aftager relativt hurtigt. En mindre del er langlivet og kræver isolering i en længere periode.
Samlet set drejer det sig om en mængde, der fylder omkring 15.000 m³ inklusive affald fra afviklingen af anlæggene på Forskningscenter Risø. Mængden svarer til ca. to gange størrelsen på Rundetårn.
Hvorfor skal Danmark etablere et slutdepot?
Behovet for en langsigtet løsning blev aktualiseret, da det politisk blev besluttet at afvikle de nukleare anlæg på Risø i 2003. Som et miljøbevidst samfund tager vi ansvar for at rydde op efter os selv, så affaldet ikke efterlades til kommende generationer uden en sikker løsning.
Samtidig har Danmark internationale forpligtelser over for EU og FN til at gennemføre en ansvarlig og sikker håndtering af det radioaktive affald, hvor endemålet er en slutdepotløsning.
Formålet med et slutdepot er at isolere affaldet, så det ikke gør skade på mennesker eller miljø i fremtiden.
Hvordan bliver opgaven løst?
Etableringen af et slutdepot er en kompleks opgave, hvor sikkerheden har højeste prioritet. Løsningen skal leve op til internationale standarder fra blandt andet Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). En slutdepotløsning skal også leve op til nationale regler for strålebeskyttelse og sikring, som Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen er tilsynsmyndigheder for.
Processen indebærer omfattende forundersøgelser og sikkerhedsanalyser, der vurderer potentielle påvirkninger af omgivelserne mange tusinde år frem i tiden. Sikkerhedsanalyserne danner grundlag for de godkendelser og tilladelser, som etablering og drift af et slutdepot kræver.
I Danmark varetager Dansk Dekommissionering opgaven med at afvikle de gamle anlæg på Risø og modtager og håndterer radioaktivt affald fra brug af radioaktive stoffer i samfundet. Dansk Dekommissionering har også fået til opgave at udvikle grundlaget for et slutdepot. Dansk Dekommissionering er en statslig institution under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. I det daglige arbejde refererer Dansk Dekommissionering til Styrelsen for Samfundssikkerhed på grundlag af en årlig mål- og resultatplan.
Styrelsen for Samfundssikkerhed koordinerer samarbejdet mellem relevante myndigheder og forbereder beslutningsoplæg til det politiske niveau. Det er afgørende, at processen er gennemsigtig, og at der bliver gennemført en dialog med både lokale og nationale interessenter om tekniske og samfundsmæssige forhold ved forberedelse af en slutdepotløsning.
Grundlag for arbejdet med en slutdepotløsning
Folketinget vedtog i 2018 et beslutningsforslag, som fastlagde, at et slutdepot skal være taget i brug senest i 2073. Indtil 2073 skal affaldet opbevares på et nyt mellemlager, som Dansk Dekommissionering er i gang med at etablere på Risø-halvøen i Roskilde Kommune.
Folketinget besluttede, at det forinden skal undersøges, om det er muligt at afhænde affald med høj radioaktivitet til udlandet. Dansk Dekommissionering arbejder generelt med et mål om at reducere mængden af affald til deponering så meget som muligt.
I 2020 indsendte Danmark et nationalt program for håndtering af radioaktivt affald til EU-Kommissionen. Det nationale program skal vise, at Danmark efterlever reglerne i et EU-direktiv om ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald. I det nationale program bliver det vist, hvordan Danmark vil nå de politiske mål for håndteringen af radioaktivt affald.
I 2022 blev Danmarks håndtering af radioaktivt affald evalueret af IAEA, som blandt andet anbefalede, at der blev udarbejdet en tydeligere plan for gennemførelse af slutdepotløsningen. Dansk Dekommissionering har efterfølgende arbejdet med denne plan og har i 2026 forelagt et projektgrundlag, som viser retningen for de kommende års aktiviteter.
