Gå til hovedindhold

Netværk for beredskabs- og øvelsesplanlæggere

Styrelsen for Samfundssikkerheds tværgående netværk for beredskabs- og øvelsesplanlæggere bidrager til at udvikle beredskabskulturen ved at styrke dialogen og samarbejdet mellem myndigheder, virksomheder og organisationer regionalt og lokalt.

Styrelsen for Samfundssikkerhed faciliterer to tværgående, regionale netværk for beredskabs- og øvelsesplanlæggere i henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark. Netværkene henvender sig til beredskabs- og øvelsesplanlæggere fra både myndigheder, virksomheder og organisationer.

Netværkene skaber mulighed for relationsdannelse. Og de giver rum til erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling. Deltagerne mødes et par gange om året. Møderne afholdes lokalt ved én af netværksmedlemmernes arbejdspladser.

Netværk styrker beredskabskulturen

Etableringen af netværk er en konkret udmøntning af anbefalinger fra 22. juli Kommissionens rapport efter terrorangrebet i Norge i 2011, som er blevet fulgt op af anbefalinger fra National Operativ Stab (NOST).
Netværksmøderne har erfaringsudveksling og videndeling som deres omdrejningspunkt for herigennem at give deltagerne mulighed for at udforske deres forskellige tilgange, holdninger og kultur knyttet til beredskab og krisestyring.

Hvad får man ud af at deltage?

I 2017 gennemførte vi en effektundersøgelse af netværkene. Undersøgelsen viste, at netværkene bidrager til videndeling og styrket erfaringsudveksling, hjælper den enkelte til at sætte beredskab tydeligere på dagsordenen i egen virksomhed, samt understøtter deltagerne i at styrke og udvikle beredskabskultur og krisestyringskapacitet i egen virksomhed.

Vil du vide mere om netværkene?

Kontakt os ved at benytte dig af kontaktoplysningerne her på siden, hvis du vil vide mere om vores netværk for beredskabs- og øvelsesplanlæggere.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om ét af netværkene, eller ønsker du at deltage i et netværk, kan du kontakte os på: