DCOK er en delstab til NOST, der skal sikre, at myndighedernes kommunikation til offentligheden og medierne om situationen og eventuelle handlingsanvisninger er koordineret og entydig. Formålet er bl.a. at skabe grundlag for en effektiv håndtering af hændelsen samt at skabe tillid til myndighedernes kommunikation, så den bliver taget alvorlig.
Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK) samler kommunikationsfolk fra myndighederne, samtidig med at NOST træder sammen, for at sikre effektiv kommunikation til offentligheden.
Formål og opgaver
Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK) har til opgave at koordinere den nationale, tværgående krisekommunikationen fra myndigheder til befolkning og medier — og herunder at sikre, at de involverede myndigheder giver handlingsanvisninger, så befolkningen får grundlag for at tage vare på egen sikkerhed og sundhed.
DCOK samler desuden overblik over myndighedernes kommunikations- og presseaktiviteter, koordinerer budskaber til befolkning og medier og sikrer fælles linje i fx pressemeddelelser, beredskabsmeddelelser og pressemøder.
DCOK følger mediedækningen tæt, så myndigheder kan reagere hurtigt på nye udviklinger, misforståelser eller forkerte oplysninger.
Samarbejde og aktivering
DCOK består af kommunikationsrepræsentanter fra de samme myndigheder, der indgår i NOST — og ved behov kan andre sektormyndigheder eller selskaber inddrages, fx Energistyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen eller Statens IT.
Når NOST aktiveres, indkaldes DCOK parallelt — og ledes af en DCOK-stabschef.
Koordineringen foregår fysisk i SAMSIK’s krisestyringsfaciliteter eller virtuelt via sikre kommunikationskanaler.
Øvelser og erfaringsdeling
DCOK deltager jævnligt i øvelser sammen med NOST for at teste kommunikationsberedskabet under ikke-skarpe forhold.
Erfaringer fra både øvelser og virkelige hændelser omsættes til retningslinjer, værktøjer og fælles læring på tværs af myndigheder.
Centrale principper i krisestyring
Den myndighed, der har ansvaret til daglig, leder også indsatsen under en krise, informerer egne målgrupper og fastholder beslutningskompetencen over egne ressourcer.
Krisestyringen bygger på de samme procedurer og ansvarsforhold som i hverdagen, medmindre situationen nødvendiggør ændringer.
Krisen håndteres på det lavest mulige og relevante organisatoriske niveau — tæt på borgere og det berørte område.
Myndighederne koordinerer aktivt på tværs for at udnytte samfundets ressourcer bedst muligt og sikrer kompetent deltagelse i krisestyringsfora.
Myndigheder skal reagere hurtigt også ved usikkerhed — hellere for højt end for lavt beredskab — og skal selv tage initiativ til tværgående koordinering.
Krisestyringen tilpasses situationen løbende, herunder deltagere, støttefunktioner, aktiviteter og aktiveringstrin.
Indsatsen styres af klare strategiske hensigter, der angiver, hvad organisationen samlet vil opnå, og som justeres efterhånden som krisen udvikler sig.