God Sikkerhedskultur er et kursus, som øger sikkerhedsbevidsthed og sikkerhedskulturen. På kurset bliver deltagerne introduceret for betydningen af den menneskelige faktor i arbejdet med sikkerhed. Deltagerne bliver i stand til at forebygge, håndtere og modvirke hændelser, der kan kompromittere beskyttelsesværdig eller klassificeret information.
Kurset varer fire timer og er udviklet til offentlige myndigheder. Medarbejdere i virksomheder, der fx arbejder med beskyttelsesværdig information, kan dog også have gavn af kurset.