Rejser
Skal du ud at rejse i forbindelse med dit arbejde? Så får du her nogle gode råd med på vejen.
Fremmede efterretningstjenester kan være interesseret i dig og din viden. Det er typisk lettere for dem at få adgang til det, de vil have, når du er på udebane – og de er på hjemmebane.
Her får du nogle gode råd til før, under og efter din rejse.
Før din rejse
Her bør organisationen have truffet en række valg for dig, bl.a. hvad angår it-sikkerhed, og hvad du må medbringe på turen. Måske har I mobiler til rejsebrug og sikkerhedsposer til transport af beskyttelsesværdige dokumenter.
Risikoen afhænger bl.a. af din viden, dine kontakter og din destination. Som udgangspunkt er der altid en risiko, så snart du forlader arbejdspladsen, men der er forskel på, om rejsen går til Moskva eller Middelfart.
Hvad skal du være opmærksom på, når du rejser til din destination? Det kan være kriminalitet, cyberrisici eller andet, der kan besværliggøre din rejse eller gøre dig mere sårbar.
Information og udstyr, som du lader blive hjemme, kan en fremmed efterretningstjeneste ikke få fat i.
Man er ofte tilbøjelig til at tale om faglige emner og information, der potentielt kan skade organisationen, når man føler sig ”tryg” blandt fagfæller.
Under din rejse
På rejser kan du nemt miste overblikket og kontrollen over de vigtigste ting. Det gælder ikke mindst i lufthavnen, på hotellet, i metroen og i konferencesalen. Tag fx beskyttelsesværdigt materiale med som håndbagage frem for at tjekke det ind med kufferten.
Fx bør du så vidt muligt undgå at benytte dig af offentligt tilgængeligt wi-fi, undgå at bruge offentligt tilgængeligt udstyr og slå to-faktor-login til på de konti, hvor det er muligt.
Undgå at sætte dig i en situation, hvor du senere kan blive afpresset. Det er altid en fordel at rejse flere sammen frem for alene.
Efter din rejse
Skete der noget mistænkeligt eller risikabelt? Er I blevet kontaktet uventet efter hjemkomst? Meld hændelsen til jeres sikkerhedsorganisation, hvis I har sådan en.
Hvis du har arbejdet med dokumenter, regneark eller andet under rejsen, som udelukkende findes lokalt på det lånte udstyr, bør du kopiere det. Spørg evt. it-afdelingen til råds.