Gå til hovedindhold

Et wiper-angrebs anatomi

23. september 2026

Et wiper-angreb er et destruktivt cyberangreb, hvor data slettes eller overskrives. Konsekvensen er derfor, at data går tabt, og et system kan holde op med at fungere, fordi vigtige filer er slettet.

Hensigten med et wiper-angreb kan både være direkte at beskadige det ramte system, men det kan også ske som led i en hybrid trussel. Når et wiper-angreb bruges som hybridt virkemiddel, er hensigten at skabe omtale og usikkerhed.

Angrebet kan ske som følge af, at en aktør gennem kortere eller længere tid har haft adgang til netværket. Det kan også ske via malware, der er i stand til at sprede sig mellem systemer. De generelle anbefalinger om at beskytte organisationens it-systemer mod malware gælder derfor også i forhold til wiper-angreb.

Hvis hackerne har fået adgang til netværket, så efterlader de i første omgang de samme spor som økonomisk motiverede kriminelle hackere og hackere, der er ude efter sensitiv information. For at beskytte mod wiper-angreb er det derfor også vigtige at monitorere logfiler for aktivitet som for eksempel oprettelse af fjernadgange eller nye brugere med administratoradgang til storage-systemer på netværket.

Mekanismen i et wiper-angreb kan for eksempel være at overskrive de enkelte filer eller hele disken med tilfældige data. På den måde bliver data ikke blot ødelagt, men det bliver også svært umiddelbart at vurdere, om der er tale om kryptering som led i et ransomware-angreb. Tilfældige data kan være vanskelige umiddelbart at skelne fra krypterede data. Derfor kan et wiper-angreb i første omgang forveksles med ransomware-angreb. Det er tidligere set som en bevidst taktik fra aktørerne bag wiper-angreb.

Mens andre typer cyberangreb rammer alle typer organisationer, er destruktive cyberangreb typisk rettet mod organisationer inden for kritisk infrastruktur. Som en del af hybridangreb er synlighed vigtigt for dem, der udfører angrebet. Ved at have en synlig effekt, kan angrebet påvirke befolkningen og beslutningstagere.

Der er dog også en vis grad af opportunisme. Det vil sige, at en aktør kan vælge at udføre et destruktivt cyberangreb mod en organisation, fordi det har været muligt at få adgang. Derfor er generel god basal cybersikkerhed vigtigt, selvom organisationen ikke direkte falder inden for kritisk infrastruktur.