Spørgsmål og svar til hjemmeberedskab
Spørgsmål til trusler & kriser
Publikationen indeholder råd til, hvordan du kan forberede dig på konsekvenserne af hybride angreb, fx svigt af el- eller drikkevandsforsyning.
Link: Du kan læse mere om hybride trusler hos Forsvarets Efterretningstjeneste (fe-ddis.dk) eller i Nationalt Risikobillede 2025 (pdf).
Myndighederne har forholdt sig til det gældende risiko- og trusselsbillede. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Danmark. Det er baggrunden for, at krigshandlinger i Danmark ikke omtales i “Forberedt på kriser”. Men hvis man forbereder sig ud fra anbefalingen og rådene, vil man stå godt rustet til en bred vifte af hændelser og kriser.
Vi følger selvfølgelig udviklingen i risiko- og trusselsbilledet tæt – og justerer, hvis det vurderes nødvendigt.
Spørgsmål til rådene
Anbefalingen om at kunne klare sig i tre døgn i krisesituationer er udarbejdet i samarbejde med relevante myndigheder. Der er tale om en samlet faglig vurdering. Vurderingen bygger bl.a. på Nationalt Risikobillede og øvrige myndighedsvurderinger om trusler, sikkerhed og sårbarhed samt en faglig gennemgang af realistiske og relevante scenarier, deres varighed og mulige konsekvenser.
Parametre som fx geografi og vejrforhold spiller også ind i den samlede anbefaling, og her kan der være forskel fra land til land.
Flere lande i vores nærområde – fx Finland og Litauen – anbefaler tre døgn. EU’s anbefaling er ligeledes at have et hjemmeberedskab til tre dage.
De tre liter vand er den mængde vand, som du minimum skal bruge til at drikke og lave mad i løbet af et døgn. Har du yderligere behov, fx til kæledyr, så skal du huske ekstra vand.
Det er myndighedernes vurdering, at risikoen for nukleare ulykker, der direkte vil kunne påvirke Danmark, er meget lav. Skulle der ske et uheld på fx et kernekraftværk i Danmarks nærområde, kan det være relevant for personer under 40 år samt gravide og ammende at indtage jodtabletter – hvis sundhedsmyndighederne anbefaler det i situationen. For ældre personer vil indtagelse af jodtabletter ikke have nogen effekt.
For at kunne indtage jodtabletterne på det rette tidspunkt vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er mest hensigtsmæssigt at opbevare dem i hjemmet. Sundhedsstyrelsen har derfor også vurderet, at jod skal indgå som del af myndighedernes fælles råd og anbefalinger.
Hvis du ikke kan trække ud i toilettet, skal du opsamle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald. Du kan forberede dig ved at have affaldsposer, som kan sættes i en spand eller i toiletkummen. Læg evt. først et hygiejnebind eller toiletpapir i posen for at opsuge væde. Luk posen forsvarligt og smid ud som restaffald.
Bor du i en opgang med affaldsskakt, anbefales det, at du ikke anvender affaldsskakten, men i stedet bærer posen ned i containeren.
Vær opmærksom på hygiejnen. Vask hænder med sæbe, hvis du kan, ellers brug desinfektioner / håndsprit.
Sørg for at holde dig orienteret om evt. lokale retningslinjer fra din kommune eller dit lokale vand- eller spildevandselskab.
Læs mere her: Forberedt på kriser – Miljøstyrelsen (mst.dk)
Hvis internet m.v. er nede, vil du kunne modtage vigtig information fra myndighederne gennem en FM-radio. Beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4. Derfor er anbefalingen, at du har en FM-radio, der kører på batteri, eller som evt. kan oplades med håndsving eller solceller..
I forlængelse af Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 blev der igangsat et arbejde i relation til beskyttelsesrum. Som led heri blev der i maj iværksat en række konkrete tiltag på beskyttelsesrumsområdet, herunder bl.a. et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum.
Det igangsatte arbejde vil bl.a. kunne indgå grundlaget for den fremadrettede kommunikation til borgerne på området.
Spørgsmål til økonomi og plads
Anbefalingerne går på, at alle der kan, bør have et hjemmeberedskab. Men det behøver ikke være dyrt. Man kan bygge det over en periode i stedet for at købe alt på én gang. Måske kan du have et par ekstra dåser liggende af noget, som du alligevel bruger i forvejen.
Det er bedre at være i gang med at opbygge et hjemmeberedskab end slet ikke at have noget.
Et hjemmeberedskab behøver ikke være et fyldt skab med mad og drikke, som man kun må bruge af, hvis strømmen går. Hvis man tænker det ind i husholdningen, så det i stedet er noget, man har lidt ekstra af, bruger af, og kontinuerligt fylder op. Så det fx er to pakker knækbrød i stedet for én pakke knækbrød. Bor du i lejlighed, kan det også være en ide, at noget af hjemmeberedskabet er fælles. Måske er det muligt at have nogle dunke vand i kælderen, som man kan udskifte, når der er arbejdsweekend.
Der er ikke én måde at forberede sig på. Nogle har brug for ekstra vand til kæledyr, andre vil have glæde af at have købt en ekstra pakke bleer. Det vigtigste er at gøre sig klart, hvad det er, at man vil få brug for, så man kan klare sig selv. En række forskellige virksomheder sælger forskellige pakker, men det vigtigt, at overveje om det dækker behovene for ens egen husstand.
Spørgsmål til særlige behov
Det er relevant i god tid før krisen indtræffer at overveje, hvordan man kan forberede sig. Hvis man har brug for fx respirator, så skal man tage en dialog med regionen, hospitalet eller egen læge – alt efter hvor ens indgang til sundhedsvæsenet er.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udarbejdet en række anbefalinger til kommuners og regioners beredskabsplanlægning for sårbare borgere.
Det anbefales bl.a., at kommuner og regioner opdaterer beredskabsplanerne med fokus på at sikre, at kritiske services til sårbare borgere kan opretholdes i op til tre døgn. Anbefalingerne er udarbejdet i et samarbejde mellem statslige myndigheder, KL og Danske Regioner.
Du kan se anbefalingerne her:
Beredskab handler også om, hvordan vi hjælper hinanden og naboen. Hvis du er tæt på eller pårørende til en, som ikke har mulighed for at forberede sig, kan du hjælpe med til at opbygge et lager for vedkommende.
Det kan også være en god ide at sørge for, at dine kære har en måde at række ud – fx ved at have en telefon og numre til dig, til kommunen eller til andre, eller lav en aftale om, at det er dig, der rækker ud.
Når du forbereder dig, så kan myndighederne bruge kræfterne på netop samfundets særligt sårbare, når krisen rammer.
Øvrige spørgsmål
Du kan få et trykt eksemplar af “Forberedt på kriser” på dit lokale bibliotek.
Det kan være en god idé at lave aftaler med naboer, familie og venner i nærheden. Så skal man i så fald overveje, hvordan man kan komme hen til dem, også fx i tilfælde af voldsomt vejr. Hvis én har en garage, hvor der kan stå vand, og en anden har et nødblus, så kan man komme langt. Samtidig viser forskning, at sociale netværk er med til at styrke folks evne til at komme gennem kriser.
Det er ikke en pligt eller et ansvar forankret i lovgivning, men det er myndighedernes anbefaling, at du forbereder dig så godt, som det er muligt, så du kan klare dig i tre døgn i krisesituationer. Så står du og samfundet som helhed stærkere.
Myndighederne – statslige myndigheder, regioner og kommuner – vil gøre, hvad der er muligt for at hjælpe befolkningen i tilfælde af kriser og katastrofer. I nogle tilfælde kan det ikke udelukkes, at der vil opstå situationer, hvor myndighederne får svært ved at hjælpe alle borgere med det samme og på én gang. Derfor er anbefalingen, at du kan klare dig selv i tre døgn. Det giver mulighed for, at myndighederne kan fokusere kræfterne dér, hvor behovet er størst. Det er i vores fælles interesse.
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Beredskabsstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Digitaliseringsstyrelsen, Energistyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Fødevarestyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Miljøstyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Trafikstyrelsen og Danmarks Nationalbank.