Spørgsmål og svar om beskyttelsesrum

Beskyttelsesrum er forstærkede rum, der kan beskytte befolkningen mod følgerne af luftangreb. Beskyttelsesrum er en samlet betegnelse for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

Der skelnes overordnet mellem tre forskellige typer af beskyttelsesrum:

• Sikringsrum, der er beregnet til personer, som bor, arbejder eller har ærinde i den pågældende ejendom.
• Offentlige beskyttelsesrum, der er beregnet til personer, f.eks. trafikanter eller beboere fra ejendomme uden beskyttelsesrum, herunder betondækningsgrave, også kaldet ”bunkere”.
• Supplerende rum til beskyttelse, der er lokaliteter, der ikke lever op til de konstruktionsmæssige krav til offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, men yder en vis beskyttelse.

Sikringsrum er ufærdige beskyttelsesrum, som er beregnet til beboere, beskæftigede samt personer, som normalt opholder sig i bygningen. Sikringsrum er udført i en forstærket betonkonstruktion og med en sådan udformning, at de i tilfælde af krise eller krig kan indrettes til egentlige beskyttelsesrum.

Hvis du søger oplysninger om placeringen af sikringsrum, skal du henvende dig til den kommune eller det kommunale redningsberedskab, som administrerer beskyttelsesrumsområdet i det pågældende område.

En oversigt over, hvem du kan kontakte, finder du her:

Kommuner og beredskaber

For offentlige beskyttelsesrum er det kommunerne, som har ansvaret for at vedligeholde og klargøre rummene. Nogle kommuner har henlagt kompetencen på beskyttelsesrumsområdet til et redningsberedskab. I de tilfælde er det redningsberedskabet, som har ansvaret.

For sikringsrum er det ejeren af den bygning, hvor der er sikringsrum, som skal vedligeholde og klargøre rummene.

Den seneste opgørelse, som Beredskabsstyrelsen udarbejdede i 2024 i samarbejde med Vurderingsstyrelsen, viste, at vi har lidt flere end 3,6 mio. pladser i beskyttelsesrum i Danmark.

Du kan se opgørelsen her:

FOU Almdel Bilag 205 Opgørelse over beskyttelsesrum (pdf)

Inden beskyttelsesrum (herunder også sikringsrum) skal klargøres, vil der blive fastsat et klargøringsvarsel. Klargøringsvarslet betyder, at man skal kunne gøre beskyttelsesrummet funktionsdueligt inden for den frist, som klargøringsvarslet lyder på. Hvis klargøringsvarslet eksempelvis sættes til 3 måneder, betyder det, at man det højst må tage 3 måneder at gøre rummet klar til beskyttelsesrum.

Først når ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab på et tidspunkt herefter har besluttet, at beskyttelsesrummene skal klargøres, skal man gå i gang med selve klargøringen. Det kan fx være at rydde sit sikringsrum for opbevarede ting, cykler eller højttalere, forstærkere, musikinstrumenter mm., hvis rummet har været brugt som depot, cykelkælder eller musikøvelokale.

I akutte situationer kan myndighederne advare via de fysiske varslingssirener, S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Hvis du hører en varslingssirene, skal du gå indenfor og opsøge information fra myndighederne gennem DR eller TV 2. Skulle andre systemer være nede, bringer DR beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen. Med en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller, kan du holde dig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter. Mange har en FM-radio i deres bil.

Om S!renen, se: https://www.brs.dk/da/sirenen/

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb mod Kongeriget Danmark.

Ja, beskyttelsesrum må gerne bruges til andre formål, så længe det ikke er bestemt, at de skal klargøres. Det er et krav, at brugen ikke forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum. Det er også et krav, at de skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og Beredskab kan fastsætte.

I forhold til sikringsrum kan kommunen efter § 20, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum beslutte, at et sikringsrum nedlægges, uden at der skal opføres erstatningsrum. Det fremgår af forarbejderne, at Folketinget med denne bestemmelse, der blev sat ind i lov om beskyttelsesrum ved § 2 i 2003, ønskede at åbne mulighed for, at kommunen i særlige tilfælde kan godkende, at et sikringsrum nedlægges. Dette kan ske uden, at bygningen samtidig nedrives, såfremt sikringsrummet udgør en hindring for en planlagt ombygning eller lignende.

I lov om beskyttelsesrum stilles der ikke krav til nyopførelse af sikringsrum i bygninger, som nedrives. En bygning, som rummer et eller flere sikringsrum, kan således lovligt nedrives, hvorved sikringsrummet også nedlægges.
Se lov om beskyttelsesrum her: Beskyttelsesrumsloven

Offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave, kan nedlægges efter reglerne i bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 om fjernelse af betondækningsgrave som senest ændret ved bekendtgørelsen nr. 1015 af 10. juli 2025. Fjernelse af betondækningsgrave kan ske i følgende tilfælde:

• Hvis ansøger betaler for fjernelse og samtidig opfører et offentligt beskyttelsesrum (erstatningsrum) med et antal pladser, som svarer til betondækningsgravens.
• Hvis betondækningsgraven udgør en absolut fysisk hindring for gennemførelse af et aktuelt byggeri eller vejanlægsarbejde. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til fjernelsen. Der er ikke krav om opførelse af erstatningsrum.
• I særlige tilfælde, hvis ansøgerne afholder udgifterne til fjernelse af betondækningsgraven, uden at ansøger skal opføre et erstatningsrum.

Se bekendtgørelsen her: Bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave

Krav til konstruktionen af beskyttelsesrum er beskrevet i følgende reglementer:

• Reglement for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum (pdf)
• Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger (pdf)

Det er som udgangspunkt kommunen eller det redningsberedskab, som har fået henlagt ansvaret på beskyttelsesrumsområdet, der skal give lov til at aflyse en gammel servitut om beskyttelsesrum.

En oversigt over, hvem du kan kontakte, finder du her:

Kommuner og beredskaber