Gå til hovedindhold

SAMSIK opfordrer organisationer til at gennemgå sikkerheden for deres operationel teknologi (OT)

På baggrund af cyberangreb rettet mod operationel teknologi opfordrer SAMSIK organisationer til at gennemgå sikkerheden i deres OT-systemer.

Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) opfordrer organisationer til at gennemgå sikkerheden for deres operationel teknologi (OT). Det skyldes, at der det seneste år har været en række cyberangreb rettet mod OT-systemer i Europa. I flere af disse tilfælde er det lykkedes hackere at kompromittere og manipulere OT-systemerne, ofte fordi de har været utilstrækkeligt beskyttede. Blandt andet OT i vandsektoren har været mål for angreb, herunder et dansk vandværk, som i december 2024 fik kompromitteret og manipuleret et OT-system. Andre sektorer har dog også været mål for lignende angreb.

SAMSIK monitorerer løbende trusselsbilledet og vurderer, at trusselsniveauerne angivet i ”Cybertruslen mod Vandsektoren” fra januar 2025 fortsat er gældende. I vurderingen kan man læse, hvorfor hackere angriber organisationer i sektoren.

Trusselsvurderingen kan findes her:
SAMSIK har udgivet en række anbefalinger om beskyttelse af OT i vandværker, som kan findes her:
Det amerikanske agentur for cybersikkerhed CISA udgav i maj 2025 ligeledes en række anbefaling til at mitigere cybertrusler mod OT:

Operationel teknologi (OT)

Operationel teknologi, forkortet OT, dækker alle former for teknologi brugt til realtidsstyring, monitorering og indsamling af data i industrielle processer og anlæg. Det omfatter for eksempel systemer, som bruges til at overvåge og styre sensorer, pumper og ventiler.