Tal med børn om kriser og bekymringer

Spørg konkret og roligt ind til, hvad barnet har hørt, tænker over eller er bekymret for.

Lyt nysgerrigt, så du får en forståelse for, hvilken information barnet møder og er bekymret for. Derefter kan du tilbyde en forklaring eller en beroligende snak.

Hvis barnet ikke virker optaget af situationen, er det helt okay at lade emnet ligge. Vær især opmærksom, hvis barnet har adgang til sociale medier, hvor det med stor sandsynlighed kan møde ubehageligt indhold.

Selvom du tænker, at der ikke er grund til bekymring, hjælper det sjældent at slå det hen som ingenting. Det kan få barnet til at føle sig forkert eller alene med sine bekymringer.

Ofte virker det mere beroligende at vise, at du forstår tankerne og uroen. Når børn og unge mærker, at deres følelser bliver taget alvorligt, falder bekymringen ofte af sig selv, og det kan give dem mod til at dele deres tanker en anden gang.

Svar enkelt, ærligt og afgrænset på det, barnet spørger om. Mere information er ikke altid mere beroligende. Tilpas dine forklaringer til barnets alder og modenhed.

Man bør undgå at lyve over for barnet, da det kan skade tilliden mellem dig og barnet.

Det er helt i orden ikke at vide alt – og at indrømme det. Som voksen behøver du ikke have svar på alt. Det vigtigste er, at du tager imod barnets spørgsmål, og viser forståelse for, at det fylder.

Børn møder mange informationer og ofte i brudstykker. Det kan være fra nyheder, sociale medier, samtaler i skolegården og online. 

Ud fra brudstykkerne laver barnet ofte sin egen version af det skete, og den kan være endnu mere skræmmende end virkeligheden.

Du kan hjælpe barnet ved sammen at tale om, hvad de har set og hørt, og skelne fakta fra rygter og skræmmehistorier. Hvis det er relevant, kan du forklare, at ikke alt indhold på fx sociale medier er sandt.

Hvis barnet har set eller hørt noget ubehageligt, kan du spørge, hvordan det påvirkede barnet, og hjælpe barnet med at sætte ord på det.

Når verden virker urolig, har børn og unge brug for at mærke, at deres nære omgivelser er stabile.

Det hjælper at holde fast i hverdagsrutiner, venner, leg, skole, fritidsinteresser og familieliv.

Fortæl barnet, at det er almindeligt at føle, som det gør. Tal om alt det, som giver tryghed i hverdagen for barnet.

Når børn hører om krige, kriser eller konflikter, kan en reaktion være at føle sig magtesløs.

Tal gerne om alt det, mennesker gør for at hjælpe, og om de små, men betydningsfulde ting, barnet selv kan gøre. Det skal være tilpasset barnets alder, og kan fx handle om at passe på naturen, hjælpe andre eller vise omsorg.

Håb vokser, når børn (og voksne) oplever, at handling er mulig. Inddrag eventuelt dit barn i snakken om hjemmeberedskab ved fx at prøve at lave mad uden strøm, eller gå ud og saml plastik i naturen, mens I taler om forurening.

Børn og unge spejler sig i de voksnes reaktioner for at vurdere, om en situation er farlig. Hvis du selv er bekymret over situationen, er det en god idé at søge støtte og tale med andre voksne om det, når barnet ikke er til stede. Det kan hjælpe dig med at finde den nødvendige ro, når du skal tale med barnet.

Når du viser ro og omsorg, hjælper du dit barn med at finde den samme ro.